Jeg har fornøjelsen af at være med som WordPress ekspert på Dorte Lytjes kursus Blog Dig Til Business.
Flere kursister spørger, om det er en god ide at kombinere hjemmeside og blog, eller det er bedre at have bloggen på et sted og hjemmesiden et andet sted.
Ideen med blogs er startet som web-logs, altså en slags online dagbog.
Men egentlig er en blog bare et format til at strukturere online indhold. Blogformatet kan bruges til lige det, du har lyst til.
Mange blogs kører som selvstændige enheder uden tilknytning til hjemmesider eller virksomheder. Her skriver bloggere om alt fra mode, mad og trends til personlige beretninger om rejser, madopskrifter, personlig udvikling og alt mellem himmel og jord.
Hvis dit formål med bloggen er personligt og du ønsker at dele en helt særlig passion eller hobby, er det fint med den selvstændige blog, hvor du måske bare har et par faste sider om dig selv og din ide med projektet.
Content Marketing via hjemmeside og blog.
Der er rigtig mange muligheder med en blog, hvis du har mindre virksomhed
– eller hvis du har din helt egen lille business – og vil gøre brug af det, som kaldes content marketing.
Content Marketing er markedsføring med indhold, hvor du deler rundhåndet ud af din ekspertise og erfaring indenfor det, du sælger i din virksomhed. Når du skriver løs om det, dine kunder eller klienter gerne vil vide, kan du generere en masse trafik via søgemaskinerne og du skaber den kendthed og tryghed, som og gør dig til en attraktiv ekspert.
Her er blog-formatet genialt. Du kan integrere den på din hjemmeside som et punkt i menuen. Du behøver ikke kalde siden en blog, men kald det noget super relevant i forhold til dit ekspertområde. Eller kald den vidensbank, inspiration, nyheder, spørgsmål og svar….
Blog på hjemmesiden er genial fordi:
- Den bliver prioriteret i søgemaskinerne.
- Du kan bruge super relevante søgeord og sætninger.
- Du får din ekspertviden ud over hele internettet.
- Du kan lave kategorier, så det er lettere at finde svar på spørgsmål.
- Du kan skrive om de udfordringer, dine kunder står overfor.
- Du kan lægge info ud, så dine kunder får den viden, de har brug for og lettere kan vælge at købe hos dig.
- Du gør dig selv kendt, især hvis du skriver i et ligefremt og jordnært sprog.
- Hvis du har ansatte, kan alle bidrage til hjemmesiden med relevant info på bloggen.
Jeg tror helt sikkert, at Content Marketing via blogs er vejen frem.
En blog er din egen, indholdet er dit eget og det bliver liggende online så længe, internettet fungerer – modsat f.eks. på Facebook, hvor man ikke er sikker på, om indholdet pludselig er væk.
Hej Fengshuiwebdesign,
Jeg er blevet stor fan af page builders i WordPress. Kan man bruge page builder til at lave/opsætte sin blog?
Hej Erik
Jeg kender faktisk kun Divi page builder fra Elegant Themes og med den kan du godt sætte både blog forside og individuelle indlæg op med sidebyggeren.
hilsen Joyann