Når man arbejder med open source systemer som WordPress, er der altid en risiko for uautoriseret adgang til hjemmesidens filer og mapper. Det hedder hacking og er lige så irriterende, skræmmende og tidskrævende som indbrud i dit hjem.
I mine øjne er det ganske uforståeligt, at nogen syns de vil bruge tid på at ødelægge din hjemmeside. Men altså, det kan ske.
Heldigvis er der nogle ganske enkle og overkommelige små ting, du kan gøre for at undgå, at din WordPress hjemmeside eller blog bliver et let offer for digitale indbrud.
De tre gyldne sikkerheds-trin for WordPress
Kodeord
Lav et kodeord/password som er sikkert.
Et sikkert password indeholder både store og små bogstaver, tal og specialtegn.
Eksempel:
Anja: super svagt, især hvis du rent faktisk hedder Anja
Anja1205: Bedre – men hvis du hedder Anja og er født 12. maj, er den altså let at regne ud
Anja-1205: Bedre, nu er der både store og små bogstaver, tegn og tal – men dit navn indgår.
6AnjA-)1205HH: Her er din kode gemt mellem underlige tegn og gerninger. En god og sikker kode.
heYY49–,)KKh?: Den er svær at knække 🙂 Best option – men du kan også komme langt ved at “gemme” en kendt kode i tegn og tal.
Syns du det er svært at huske sådan en mystisk og lang kode? Skriv din kode ned et godt sted, og du skal nok lære det- trods alt lettere end at miste hele din hjemmeside og skulle starte forfra.
Opdatering
Gør det til en vane at opdatere din WordPress installation, dit theme og dine plugins hver gang, du er inde i kontrolpanelet.
Hvis du ikke er der så tit skal du skrive det i kalenderen og tjekke MINDST en gang om måneden, gerne oftere.
Opdateringerne lukker sikkerhedshuller i systemerne. Det er super let at opdatere, du kan se en cirkel ud for det, som skal opdateres – bare følg vejledningen.
Hvis tema eller plugins ikke virker efter opdatering.
Nogle temaer, især de gratis, kan miste nogle af indstillingerne ved opdatering. Her må du alliere dig med din webdesigner eller support-person og evt. lære de små tricks, som får dine sider tilbage med det rigtige banner og de foretrukne widgets.
Enkelte plugins kan også ændre sig ved opdatering, men det sker næsten kun i de tilfælde, hvor der er lavet ændringer i selve koden i dit plugin. En af opgaverne som webdesigner er at sørge for, at dine plugins kører uafhængigt af opdateringer.
Backup
Hvis du alligevel er uheldig og din side bliver hacket eller på anden måde lider overlast, vil du være rigtig glad for en backup.
Du kan selv installere et plugin, som kan tage backup. Nogle plugins gør det helt automatisk, andre kræver at du trykker på en knap.
Opdatering 2016 af indlægget:
Jeg har super gode erfaringer med UpdraftPlus til backups af WordPress. Du kan sætte det op, så der kører automatisk backup af både database og filer, og du kan vælge, hvor ofte der skal gemmes en ny backup, hvor meget der skal med og hvor mange backups, du vil gemme. Du kan med fordel sætte UpdraftPlus til at lave automatisk backup til din Dropbox eller dit Google Drev.
Hvis du har brug for hjælp til hvordan, du håndterer opdatering af WordPress plugins, temaer og system og sætter backup op, og måske også mangler motivation til at få det gjort, har jeg lavet et lille kursus i opdatering og backup af WordPress, som du kan få adgang til lige her.
Her er et godt et af slagsen, WordPress online backup, som kan sende backup-filen til din email.
BackUpWordPress er også en god option.
Backup and move plugin hjælper også hvis du vi flytte din blog eller hjemmeside til en ny server.
Du kan også søge efter backup plugin fra dit kontrolpanel.
Når du har jævnlige backups kan du altid genskabe din WordPress indhold. Hvis du blogger meget skal du tage backup oftere end hvis du har en hjemmeside, som du ikke ændrer så meget på.
JUST DO IT